Jeg nyder Vestenvinden i håret, solens stråler og den friske havluft, imens jeg vandrer rundt på Klitheden nær Lyngvig Fyr. 

En klithede som er “beklædt” med mos i mange afskygninger, lav, marehalm, hjælme, lyng, sandgryder, fyrtræer og hybenbuske. 

Imellem landskabet bugter der sig mange stier – nogle mere betrådte end andre, nogle er menneskekabt for at være stier, og ja så er der dem, som først lige skal opdages og betrædes.  

På min vandretur nyder jeg roen, den rå og naturskønne natur, samt at tiden ingen rolle har. Giv bare plads til at nyde, undersøge, udforske, sanse og se, hvor det fører mig hen. 

Jeg kommer til en “skillevej” i klitterne – her kan jeg nu vælge at gå med:

• Den brede og sandede sti, som ingen hældning har, og jeg kan se, at den fører lige ned til havet, hvis nu det var mit mål. 

• Den kringlede med stor stigning, og hvor jeg ikke kan se, hvad der kommer efter toppen, og hvordan terrænet er bag ved.

Jeg har lyst til at” udfordre” mig selv både fysisk og mentalt, samt jeg er nysgerrig og har lyst til at få en sanselig oplevelse – så jeg nupper da lige den kringlede sti. 

Her skal jeg have fokus på, hvor jeg træder, hvad er der omkring mig, samt der skal ligges kræfter i for at komme op til toppen, samt min balance udfordres. Wauw og se nu der,  hvilket view, der møder mig på toppen. 

Jeg er nu kommet op i et højere perspektiv, hvor jeg får et større udsyn, kan se langt, se en større flade af landskabet, have et større overblik, samt her mærkes vestenvinden også kraftigere. 

Jeg vælger nu at gå fra top til top på ubetrådte stier, og hvor jeg skal have fokus på hver eneste skridt, for der er smalt og med hældning ned til begge sider. Det bliver til en “leg” og nysgerrigheden bliver skærpet, samt udfordringerne tænder en glød i mig. 

Så hvad var målet med min vandretur – var det at nå et bestemt sted hen?, gå af de kendte stier, de vante stier, dem jeg plejer at gå?? Eller var det bare at give nysgerrigheden lov til at herske, samt nyde nuet lige nu og her?? Samt have fokus på mine omgivelser, hvad er jeg i blandt og hvad gør det ved mig?? Være i nuet og give plads til, hvad der må komme…. 

Nogle tider, dage og øjeblikke er det dejligt med et fast mål, kendte stier og vide, hvad planen er, – og andre tider, dage og øjeblikke er det bare fantastisk at give plads til at være nysgerrig og sanselig, gå på ukendte stier samt ikke lige vide, hvad målet er – hvor der bare opstår noget smukt og uforudset, samt nye indsigter og horisonter åbner sig….❤️🤩🙏🏻