Så tingene falder i hak, så tingene lige er til at følge, så tingene bare glider nemmere, så tingene bare er mere effektive, så tingene bare er mere forudsigelige, så tingene bare kører uden de store udskejelser… eller hvad kan struktur, kasser og systemer gøre for os, berige os med, begrænse os med, tilføre os….
Jeg har altid været lidt af en “Strukturine” – og i bakspejlet set har struktur, kasser, systemer givet mig en tryghed, rettesnor, noget at læne mig op, spor så jeg bare kunne give slip på de store overvejelser og bekymringer, samt der var en vis genkendelighed, forudsigelighed og sikker base.
Stuktur kan være en styrke – og det kan være sårbart.
Ingen struktur kan også være en styrke – og det kan også være sårbart.
Det at tingene lige i øjeblikket ikke er forudsigelige – vi ved ikke, hvornår vi vender tilbage til “det normale liv før Corona”, eller vi ved ikke, hvornår der ændres i restriktionerne, eller om de bliver skærpet eller løsnet – ja det er så uforudsigelig, og som Mette F sagde i går i det forlængede interview på TV2 – så er det her biologi.
Det er organisk, og det er i bevægelse – altså levende og noget, som vi er nødt til at forholde os til. Lige i dette øjeblik kan det se sådan ud, og i næste øjeblik kan det se anderledes ud…
Ja vi bliver udfordret – vi kan blive udfordret på, at vi ikke kan få vide, hvad der skal ske morgen, om en uge, om et halvt år. Samtidig kan vi også blive udfordret, så vi begynder at tænke i andre baner, eller nye ideer, – nye muligheder kan opstå, noget som vi slet ikke havde tænkt, hvis vores kasser og systemer ikke bliver rykket med.
Nogle gange er vi “nødt til” – ja “bare” være med det der – det der er lige nu. Få det bedste ud af det, nyde det, lade os irritere over det, længes efter, savne, gå i små sko eller store sko.
Udfordring eller læring…
- Passe på hinanden på afstand, være hjemme i de små bobler, gøre brug af restriktioner og sund fornuft, tage stilling til, føle sig begrænset, vælge til og vælge fra, tænke ud boksen… Ja der kan nævnes mange flere.
Nogle gange kan det være godt at blive rusket i sine vaner, rutiner og strukturer – og andre gange ikke.
Jeg helt sikker på, at denne Corona tid er med til at flytte os, med til at skabe reflektion over livet, med til at rokere i prioriteringer … Når det er sagt, så er den også med til at bekræfte os i, hvad der er vigtigst og hvilke værdier som er vigtige i vores hverdag.
Uh hvor jeg længes efter det store fællesskab, de store sammenkomster, frit kunne vælge til og fra, være aktiv med tennis og gymnastik, ses med hele familien, ses med pigerne, ses med vennerne, ses og være sammen med dem jeg holder af, fortsætte min massageterapeutuddannelse, komme ud at møde nye bekendtskaber, åbne min massagebriks igen, smide mundbind og visir langt væk, komme ud at rejse, tage på shoppetur, spise på restaurant, være en del af gymnastikopvisninger- og meget mere.
Lige for tiden nyder jeg og øver mig i at være med det der er – og være i øjeblikkene, som de er. Giv tid og ro til kreativitet, væren, nytænkning og bringe hjertevarme til det nære:-)