Sårbarhed samt nære med lys og hjertevarme…….
Jeg er netop hjemvendt fra 5 dages kursus på Nordlys – Triggerpunkter overkrop.
Det er så skønt med nye input og i et trygt forum, hvor der er gensidig tillid og respekt. Nye input både fagligt og mindst ikke menneskeligt.
Jeg elsker at være i bevægelse og give plads til det, der må komme samt være med det. Endvidere er jeg blevet bevidst om, hvad fordøjelsestid gør for mig, hvor jeg lader tingene bundfælde sig, give ekstra plads og tid til det.
Jeg kan ikke lade være med dele mine refleksioner, samt jeg tænker det kan være med til at inspirere, løfte spejle og sætte nye spor i andre – så derfor dette skriv.
- At give slip
- At nære med lys og hjertevarme
- At turde være sårbar og skrøbelig
Ja det er nogle emner/ fokuspunkter, som har sat spor i mig fra dette kursus.
Naturen er en stor inspirationskilde for mig – specielt træerne har i den seneste tid tiltrukket min opmærksomhed.
Træerne står der i skoven omkring Almind Sø så unikke og så forskellige. Hver med deres historie, hver med deres rødder, hver med deres styrke, hver med deres kerne. Nogle gange er vækstbetingelserne gode og andre gange knap så gode – ja og det sætter spor. Stammen og barken kan fortælle en historie om det levede liv.
Triggerpunkter er nogle spændinger, som sidder i vores krop – en spændingstilstand, som kan eksempelvis være opstået ved en smerte, et chok eller en overanstrengelse. Muskelspændingen påvirker muskelfibrene således, at musklerne bliver for korte, og der opstår en nedsat bevægelighed/ udfoldelse.
Det, at give triggerpunkterne opmærksomhed i form af massage, kan være med til opløse/ smelte spændingstilstanden, at give slip samt at give plads til næring med lys og hjertevarme, således at der sker en ”sårheling”. Ikke stræbe, være tålmodig og have tillid er nogle gode ingredienser til en sådan ”sårheling”.
Men ikke mindst stå i dit eget lys, din egen indre styrke, være din livsnerve, acceptere din helt egen unikke livshistorie – samt turde at lade dig folde ud, åbne dig med dine potentialer, dine værdier og styrker.
Ja dette kan være sårbart og skrøbeligt, og det kan give ar på sjæl og krop, men samtidig så smukt og fint med alle de nuancer livet kan give.