På dagens cykeltur møder denne himmel mig – solen skinner igennem skyerne, og min association er to skinnende øjne imellem skyerne.

Jeg var til det fineste foredrag med Daniel Rye igår aftes. Han satte tingene så meget i relief og i andet perspektiv, samt han kom med så fine pointer og livsanskuelser.

Jeg beundrer hans mod, hans ærlighed, hans sårbarhed, hans styrke og ikke mindst hans accept samt hans måde at gøre brug af hans historie. Det var virkelig en bevægende, en skræmmende, en livsbekræftende , en autentisk og en vigtig historie, som blev sendt ud over scenekanten.

En historie som gav stof til eftertanke og reflektion, samt den gav nye vinkler til at anskue livet på, men vigtigst af alt, at den blev/ bliver italesat, visualiseret og fortalt.

Der var flere pointer, som har pillet noget ved mig, og måske noget helt andet for andre. For mig var det blandt andet:

Det hermed hvordan stærke og svære oplevelser i livet kan være en styrke og en ressource, som kan gøres brug af, eksempelvis når udfordringer og livet viser sig fra den svære og hårde side. Evnen til at bruge det til at se nye muligheder, stå stærkere, holde fokus samt læringen af at kende sig selv bedre til at kunne handle.

Det at acceptere – og måske var jeg bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt eller… acceptere det er en del af min historie.

Det at turde handle og tage fat, ændre på tingene, inden det bliver en kæmpe bold eller bliver til en alvorlig krisesituation – kan godt se, at det går i den forkerte retning, men der handles ikke. Handel på det inden….

Vigtigst af alt – stabile rødder, fællesskab, at ville hinanden, næstekærlighed, troen på, gøre brug af egne samt andres ressourcer og potentialer, samt hvad der er med i ens rygsæk.

Det var nogle fine pointer for mig at få løftet. Måske også for dig…

Det er så dejligt, at vi trods alt kan komme lidt ud og blive “fodret” – samt blive rusket lidt i, så alt måske kan ses med lidt klarere øjne.

Tak Daniel Rye:-)