Reflektionstanker fra dagens cykeltur ud over Bagges Dæmning.
Her møder jeg en masse kitesurfer på min vej. Vinden er god i dag.
Denne fine seance får mine reflektionstanker i gang.
Giver vi os selv lov til at go With the flow?
Giver vi os selv lov til at udforske, lege, sanse, være nysgerrige på nye og ukendte områder – og dette uden at skulle mestre første gang, turde at fumle, turde at miste kontrol/ styring, turde at være nybegynder – give plads til læring, udvikling og bare være der, hvor vi er lige nu .
Tager vi imod andres gode viden og erfaring, tage imod guidning og støtte, turde prøve og måske miste fodfæste for en stund, eller mærke lidt modvind, modstrøm – men ikke mindst være/ blive bevidst om egen krops formåen, styrker, ressourcer – og måske lade det blive udfordret lidt eller meget….
Det er en balancekunst uanset, hvor vi er – om det er dig, som svæver i flyvehoppet eller det er dig, der er i gang med at lære samarbejdet med vinden for at give dig den bedste styrke og støtte.
Step by step – og men vigtigst af alt husk at nyde øjeblikket/øjeblikkene uanset, hvor du befinder – turde at danse med det flow, som er dit lige nu.