– og bare nyde øjeblikkene.
Fuglefløjt af enhver art – vandløb der risler – solen varmer – sommerfuglene flyver let og frejdig omkring – der dufter af sol og sommer – øjnene bliver bombarderet med de skønneste farver og formationer.
Det føles dejligt, smilet kan slet ikke undgå at komme over mine læber, stille og langsommelige skridt for hvert øjeblik skal nydes og suges helt ind, tankerne er sat på pause og nu kommer brumlebien tæt på med sin summen – det er nu bare skønherligt.
Det at tidsfaktoren ikke får en styrende del – hvad er det lige der skal nåes – kan det vente lidt? – er det vigtigt? – hvad prioriteres? Og hvorfor? – hov der kom refleksionstankerne – og det er helt okay.
Naturens rum er noget særligt og kan noget særligt.
Dugfrisk – det emmer bare – sagte dryp fra bladene krydret med fuglefløjt, samt næseborene får en sanseoplevelse uden lige.
“Det haver så nyligen regnet”
Regnen har skabt grøde – ny næring til saft og kraft – den smukkeste morgen, hvor alt bare står så smukt, så roligt og friskt.
Hvilken måde at få skudt dagen igang på – skøn skøn morgen – alt vågner lige så stille op, solen er på vej op, fuglene fløjter – ahh..
– og ja jeg sanser, hvad møder mit øje, er tilstede og igen bliver jeg inspireret af de forunderlige ting på min vej.
Bådene ligger på land, stråler så smukt med hver deres farver, farvekombinationer, andre ligger allerede ude på fjorden godt forankret og venter på at blive sat i spil – måske en lille hygge tur, måske en pause tur fra dagens hverdag, andre for at komme ud at sætte neg, få en fangst – til eget forbrug eller for at dele med dem man har kær, andre for at give/ få en oplevelse i hyggelig lag og måske med høj hastighed så det kilder i maven – hvem ved…
Så møder jeg den lille struttende gris, som står så strunk og stråler i solskinnet – snuden i vejret og halen er så fræk – jamen det er da livsbekræftende.
Endvidere blev jeg optaget af “bolde” – der ligger side om side, eller helt for sig selv, igen hver og en på deres måde, nogle tungere end andre, nogle større end andre, nogle hænger i luften – hvem spiller bold med mig, hvor mange bolde har du i luften på en gang, skal de gribes alle sammen, skal de i spil nu eller er det først lidt senere, hvem sparker til dem og hvem kaster dem op. Det er sjovest, når boldene bliver spillet sammen – og vi gør det med en ligeværdighed og respekt for hinanden.